Big Band Ribe er for jer, der har lyst til at pifte arrangementet op med lidt ekstra.
Vi garanterer en aften med spilleglæde og fest, når vi rykker ud med et 19 personers bigband. Orkesteret tæller fire trompeter, fire tromboner, fem saxofoner, herudover naturligvis rytmegruppen med trommer, bas, guitar og klaver samt vores helt egen crooner: Terkel Michelsen.
Repertoiret er traditionel bigbandmusik, som fx Count Basie og Frank Sinatra, men byder også på numre i blues, latin, swing og gospel. Vi kan sammensætte et eller flere sæt, så de passer ind i jeres begivenhed som koncert, Torveoptræden, bryllup, julearrangement eller lignende.
BIG BAND RIBE har mere end 30 års erfaring med massevis af koncerter i Danmark og turneer i Venezuela, Argentina, Surinam, Cuba, Kina, Færøerne, Tyskland og Holland.
Dirigent er musiker Lea Regitze Nielsen
Vil du høre mere? Skriv til booker Josephine Nielsen-Bergqvist på bigbandribe1989 (a) gmail.com
Bandet kan fx tilbyde følgende:
- ”Den amerikanske sangskat”: En koncert med store evergreens, der er blevet udødeliggjort af bl.a. Frank Sinatra.
- ”Navnet er Bond, James Bond”: Temakoncert med musikken fra James Bond-filmene
- ”KOM OG DANS”: En koncertoplevelse, der får fødderne til at vippe og kroppen til at vrikke.
- “Blandede bolcher”: Vi sammensætter en god og varieret sætliste med masser af forskellige genrer.
- ”Nisse-swing”: Big Band Ribe jazzer julen ind med et repertoire sprængfyldt med swingende arrangementer af festlige juleklassikere.
GADEFEST
Big Band Ribes Street Parade melder klar til at skabe ekstra fest til din fest eller dit arrangement! Fire-syv musikere fra Big Band Ribe møder op og giver den gas med sang og happy jazz. Vi har god erfaring med underholdning i gågader – hvilket man bl.a. kender fra Ribe Jazzfestval og Late Night Open i Bramming – men har også optrådt til mange private events. Et er sikkert: Det bliver IKKE kedeligt! Kontakt booker-Josephine for mere info.
